Annejagt - Sammendrag

Informações:

Sinopse

Ugens Annejagt kogt nd til en enkelt time.Det er spørgsmålet når Anne Sophia Hermansen går i studiet i debatprogrammet Annejagt. Hvis der er nogen som har sine meningers mod, så er det debattøren og bloggeren Anne Sophia Hermansen. Man ved aldrig hvor man har hende, og bedst som man tror at man har regnet hende ud, siger hun det stik modsatte. Lyt med når hun drager på jagt efter sandheden om rødt og blåt, reaktionært og progressivt og vores velfærdssamfund, der er blevet en hæveautomat.Sammendrag sendt før den 11. juni er udkommet under "Annejagt".

Episódios

  • Annejagt - sammendrag uge 39, 2016

    01/10/2016 Duração: 55min

    Sammendrag af Annejagt fra d. 30. september. I denne sidste udgave har panelet vokseværk og består af Politisk kommentator Søs Marie Serup, europaparlamentariker Morten Messerschmidt, folketingsmedlem for Venstre, Jakob Engel-Schmidt, teaterchef Jon Stephensen og blogger på Ekstra Bladet og snart klummeskribent på Berlingske Geeti Amiri. Vi skal blandt andet rundt om politikerlede, Pernille Vermunds mulige pengetræ og mænd, der hader kvinder. Og så skal vi fejre Facebooks 10 års fødselsdag.

  • Annejagt - sammendrag uge 38, 2016

    24/09/2016 Duração: 54min

    Sammendrag af Annejagt fra d. 23. september. Panelet består af Blogger på Ekstra Bladet Geeti Amiri, kunstkritiker og Zetlandskribent Torben Sangild, tidligere formand for Liberal Alliances Ungdom og klummeskribent for Politiken Alex Vanopslagh, samt Søren Jakobsen Damm, kommende debatredaktør på Altinget.dk. Emnerne er blandt andet: Pernille Skippers brug af forældrekøbsfidusen, Alternativets forslag om et kulturklippekort, om aktiv dødshjælp skal være tilladt, Nye Borgerliges chancer for at komme i Folketinget, om DF kommer til at ligge i regerings-ske med Socialdemokratiet, rygeforbud på Palæ Bar.

  • Annejagt - sammendrag uge 37, 2016

    17/09/2016 Duração: 55min

    Sammendrag af Annejagt fra d. 16. september. Panelet består af: Folketingsmedlem for Venstre, Jakob Engel-Schmidt, teaterdirektør på Aveny-T Jon Stephensen og journalist på Information Niels Ivar Larsen. Der er Johanne Schmidt-Nielsen villa, nøgenbilleder, Ugens mest opsigtsvækkende citat, barsel og meget mere på menuen.

  • Annejagt - sammendrag uge 36, 2016

    10/09/2016 Duração: 55min

    Sammendrag af Annejagt fra d. 9. september. Panelet består af journalist på Weekendavisen Søren K. Villemoes, politisk kommentator Søs Marie Serup og folketingsmedlem for SF og Nauru-delegat Jacob Mark og blogger Søren Jacobsen Damm fra Ekstra Bladet. Emnerne er blandt andet: Karina Pedersens bog “Helt ude i hampen”. Er forfatteren fuld af løgn? Folketingets udflugt til den kontroversielle asyllejr på Nauru, hvad skal der nu ske med Christiania efter sidste uges skyderi og rydningen af Pusher Street? Er det i orden, når rektor på Langkær Gymnasium i Aarhus opdeler gymnasieklasser efter etnicitet? Yahya Hassans retssag og deroute samt Anne Sophias kæphest Kommer der valg i utide? Og så er der et hav af gode bud på ugens opsigtsvækkende citat!

  • Annejagt - sammendrag uge 35, 2016

    03/09/2016 Duração: 55min

    Sammendrag af Annejagt fra d. 2. september. Panelet består af forfatter og medlem af Konservativt Folkeparti Kristian Ditlev Jensen. Oversætter og forfatter Jakob Levinsen samt Trine Pertou Mach, tidl. MF for SF og nu medlem af bestyrelsen i Mellemfolkeligt Samvirke. Vi debatterer blandt andet: Camres udmelding: "Putin ville eliminere Christiania med indhold på en halv time", Lars Løkkes 2025-plan, Anders Samuelsens udmelding, der gør at vi måske får valg i utide. Vi ser på gated communities, der måske er på vej til Danmark, og på dramaet om Karina Pedersen og hendes kritik af underklassen. Vi har journalist Nathalie Ostrynski med, der har skrevet ugens mest læste, delte og omdiskuterede artikel på Berlingske, med på en telefon.

  • Annejagt - sammendrag uge 34, 2016

    27/08/2016 Duração: 55min

    Sammendrag af Annejagt fra d. 26. august. Antropolog Dennis Nørmark, politisk kommentator Søs Marie Serup Laybourn og forfatter og musiker Henrik Marstal og SF'eren Jakob Mark er dagens panel. De reagerer på en uge på speed; Efter at en kvinde er blevet bedt om at tage sin burkini af på en fransk strand, raser debatten - og vi raser med! For er det frihed at dække sig til? Eller er det undertrykkelse? Vi ser også på justitsminister Søren Pind meldinger om, at højrefløjens krigeriske retorik kan afføde terror. Joe & The Juices har begået en nyreligiøse rekrutteringsvideo - selvfed eller selvironisk? Juiiiice your attitude. En gruppe folketingspolitikere skal på studietur til Australiens stærkt omdiskuterede asyllejr i ø-staten Nauru i Stillehavet. SF'eren Jakob Mark, skal med på turen. Hvis den er helvede på jord, hvorfor så aflægge den et besøg? Vi skal også runde kulturministerens topmøde på Rødding Højskole og Skat.

  • Annejagt - sammendrag uge 33, 2016

    20/08/2016 Duração: 54min

    Sammendrag af Annejagt fra d. 19. august. Panelet består af Folketingsmedlem for Venstre Jakob Engel-Schmidt, forfatter Katrine Marie Guldager, teaterchef Jon Stephensen samt blogger Søren Jacobsen Damm. Emnerne er blandt andet: Medina og flygtninge, endnu en tonen-i-debatte krise, hvem må blande sig i feminisme debatten?, Pia Kjærsgaards udtalelser om at Danmark knækker midt over, samt sammes kritik af folketingets medlemmers erfaring og alder. Vi kårer Ugens Mest Hæmningsløse Citat afløseren for Ugens Overprivilegerede Stakkel.

  • Annejagt - sammendrag uge 32, 2016

    13/08/2016 Duração: 55min

    Sammendrag af Annejagt fra den 12 august. Man savner først agurketiden, når den ikke indtræffer. Anne Sophia Hermansen og det veloplagte panel bestående af EU-parlamentariker Morten Messerschmidt, blogger Geeti Amiri og Trine Pertou Mach, der sidder i bestyrelsen for Mellemfolkeligt Samvirke tager et kig på en sommer, der bøder på terror, kupforsøg og Brexit. Uffe Elbæk vil have 30 timers arbejdsuge, er det en god ide? Vi runder også et OL-foto, der viser en tysk volleyballspiller i bikini og en egyptisk i burkini. Mangfoldighed eller undertrykkelse?

  • Annejagt - sammendrag uge 26, 2016

    02/07/2016 Duração: 55min

    Sammendrag af Annejagt fra d. 1. juli. Anne Sophia Hermansen

  • Annejagt - sammendrag uge 25, 2016

    25/06/2016 Duração: 55min

    Sammendrag af Annejagt fra d. 24. juni. Briterne forlader EU. Hvad er det udtryk for - og hvad kommer det til at betyde? Selv er jeg gået fra at være supereuropæer til superligeglad og videre til at være mere og mere skeptisk overfor ansigtsløst EU-bureaukrati og manglende evne til at løse udfordringer med miljø, flygtninge og immigration. Så jeg forstår faktisk godt briterne. Vi skal også se på Mai Mercado og hashboderne, kvinder i ledelse, og så skal naturligvis også kåre ugens overpriviligerede stakkel. Gæster i dag er Niels Ivar Larsen journalist på Information og redaktør på satiremagasinet SPOT. Özlem Cekic, tidligere folketingsmedlem for SF, Søren K. Jacobsen Damm, blogger og journalist på Ekstra Bladet. Alex Vanopslagh, der netop er blevet kåret til Danmarksmester i debat, tidæigere formand for Liberal Alliances Ungdom. Anne Sophia Hermansen

  • Annejagt - sammendrag uge 24, 2016

    18/06/2016 Duração: 55min

    Sammendrag af Annejagt fra d. 17. juni. Annejagt er taget til Fjollemødet på Bornholm, og vi skal bl. a. debattere terror i Orlando, Irmas fornemmelse for kommunikation, mandlige pædagoger og lave lidt tekstanalyse på en klumme om Distortion. Mød gamle kendinge som Jakob Engel-Schmidt (V), Søs Marie Serup, Geeti Amiri, Morten Messerschmidt (DF) og Søren K. Villemoes, og vi sender fra Radio24Syv's studie på Nørregade i Allinge. Anne Sophia Hermansen

  • Annejagt - sammendrag uge 23, 2016

    11/06/2016 Duração: 55min

    Sammendrag af Annejagt fra den 10. juni. Er det en særlig dansk disciplin at prale med sin uvidenhed og dumpe prøver, man ikke har gidet at læse op til? Vi debatterer indfødsretsprøven i Annejagt, og jeg kræver personligt sort skole tilbage. Måske med spanskrør. Vi skal også se på hottentotter på Statens Museum for Kunst, Spies' nødhjælpsannonce og på om voksenamning - eller erotisk laktation, som det også kaldes - er en feministisk frihedskamp, ligesom friblødning. I studiet får jeg besøg af børne- og ungdomsborgmester Pia Allerslev, kulturredaktør på Information, Anna Von Sperling og teaterdirektør Jon Stephensen. Anne Sophia Hermansen

  • Første sammendrag udkommer 11. juni

    10/06/2016 Duração: 12s

    Tidligere sammendrag er udkommet under "Annejagt".