Zornigs Zone

"Min barndom sluttede, da jeg forlod borgerkrigen og flyttede til Midtsjælland". Hvor Suzan voksede op, i den kurdiske del af Irak, legede hun ubekymret, uanset krigen der rasede. Men her skulle hun være den voksne. Forældrene havde svært ved at tilegne sig sproget, og faren var på sammenbruddets rand på grund af de grumme oplevelser, han havde haft. Suzan havde mange pligter og store bekymringer for, hvordan det gik derhjemme, når hun sad i skolen. Samtidig kæmpede hun med at lære dansk - og med at slå fast, at hun ikke fandt sig i mobberi, selvom hun var den eneste med sort hår i klassen. Men heldigvis er Suzan ualmindeligt sej, ualmindeligt beslutsom og “hurtig som et egern”, som hun selv siger. Så hun har i den grad rejst sig, selvom det i en periode så ud som om, at også hun ville gå ned. Lisbeth Zornig Andersen